Kennel Radoor |
||||
|
Udstationering Formålet med at få en hvalp eller unghund - enten af egen avl eller fra udlandet fra en spændende kombination - udstationeret hos en familie er, at jeg har mulighed for at anvende gode blodlinier til videre avl. At bo sammen med familierne er med til at sikre avlshundene et godt liv med kontakt og aktivering, som de har brug for. Hundene skal bo og leve som familiehunde. For hanhundenes vedkommende, er det meget stressende at leve sammen med tæver, som er i løbetid flere gange om året. En udstationering betyder, at jeg lader hunden bo hos en udstationeringsfamilie, som så skal passe, pleje, træne o.s.v. med hvalpen/hunden - med andre ord give den et trygt, aktivt og kærligt hundeliv. Udstationeringsfamilien skal typisk betale alle de "normale" udgifter, som der følger med at have en hund, såsom den almindelige årlige dyrlægeundersøgelse, foder, udvidet ansvars- og sygeforsikring og hvad der ellers hører til normal hundehold. Betaling og udgifter ved udstillinger og parringer tilfalder/afholdes af mig som opdrætter i det omfang, jeg melder hunden til udstilling eller bruger den til avl. Ejerskabet af hunden forbliver altså mit indtil en bestemt dato. Det fulde ejerskab af hunden overgår vederlagsfrit til udstationeringsfamilien, når vilkårene for udstationeringen er opfyldt, dog senest ved en aftalt dato. Udstationeringsfamilien skal holde en god kontakt med mig og skal helst bo på Fyn eller i Trekantsområdet. Der bliver dog stillet krav til visse ting som hunden/hvalpen skal lære, for at jeg kan bruge den f.eks. på udstillinger. F.eks. skal hunden lære at gå pænt i snor og den skal være vant til mange mennesker og hunde, samt at dommerne kan få lov til at se tænder og røre hunden overalt. Den skal lære at stå stille på et bord mens den vises frem. Det er ikke store opgaver, men alligevel noget vi er nødt til at samarbejde om, at den kommer til at lære. Udstationeringen vil blive aftalt nærmere med Dansk Kennel Klubs udstationeringsaftale, som I kan se her.Kunne du/I tænke jer at være udstationeringsfamilie - så kontakt mig på e-mail eller tlf. 22 33 13 46 og lad os snakke om det.
|
|||