Patella luxation

(forskydning af knæskal)

 

Forskydning af knæskallen kan optræde hos alle racer – dog ses det oftest hos de små racer.

 

Knæskallen er en lille knogle som ligger og beskytter knæleddet. I et normalt knæled ligger knæskallen og glider i fordybning i lårknoglen og bliver fastholdt af ledbånd.

 

Det der så kan være problemet er hvis denne fordybning i lårknoglen er for flad – så vil knæskallen glide ud når benet bøjes. Sker det at knæskallen glider ud kaldes dette for patella (= knæskal) luxation (=forskydning). Hundene kan i nogle tilfælde selv få knæskallen på plads igen, i andre tilfælde må de have hjælp. Symptomerne er hunden humper på tre ben mens knæskallen er forskudt, og det er absolut noget der skal tages alvorligt.

 

Der findes to typer af patella luxation – knæskallen kan forskydes både til indersiden og ydersiden. Den type der oftest ses hos de små racer er den type hvor knæskallen glider ud på indersiden – den kaldes også MEDIAL PATELLA LUXATION – typisk for denne type luxation er selvfølgelig at hunden vil gå på tre ben, bagbenet vil være kraftigt opadtrukket (bøjet) og poten vil vende indad. Hunden kan have luxations problemer på kun det ene bagben, men i ca 25% af tilfældene ses det desværre på begge ben.  Typisk vil hunden ligesom hinke med det ene bagben trukket op under sig - det kan variere fra alt fra et enkelt skridt en gang imellem til en hund der stort set altid kun bruger tre ben når den f.eks. løber. 

 

Den anden type kaldes LATERAL PATELLA LUXATION – det er så den form for luxation hvor knæskallen glider ud på ydersiden af lårknoglen. Denne type luxation er mest almindelig hos de store racer, den optræder tit allerede i 5-6 mdr`s alderen. Desværre er begge ben oftest angrebet.

 

For begge typer luxation gælder, at de sjældent opstår ved uheld. De er normalt nedarvede fra forældredyrene, det betyder jo så, at hunde med patella luxation absolut IKKE bør indgå i avlen. Dansk Kennel Klub har lagt det ind i deres avlsprogram som et krav til hundene, at de skal testes inden de indgår i avlen. Vi må konstatere at luxationen findes hos yorkshire terrieren, gudskelov dog stadig i få tilfælde, men det er efter min mening absolut noget som skal tages meget alvorligt. Min holdning til det er klar, ses det hos en hund, bør man ikke avle på den. Vi skylder vores hunde både etisk og moralsk at tage dette meget alvorligt – det er forbundet med smerter for hundene og det må vægtes højere end f.eks. et godt eksteriør.

 

Diagnosen er forholdsvis let at stille for en dyrlæge. Det er en klinisk undersøgelse. Hunden lider på ingen måde overlast og undersøgelsen foregår uden narkose eller lignende. Dyrlægen laver undersøgelsen ved at han/hun prøver at skubbe knæskallen ud af fordybningen i lårknoglen. Der findes en grad inddeling af diagnosen – som opdeles i 4 grader. Diagnosen afhænger af hvor let det er at forskyde knæskallen og om den helt spontant kommer på plads igen eller ej. Det er ikke en undersøgelse man selv kan udføre – der skal en dyrlæge til.

 

Inddelingen af grader ser således ud:

 

Grad 1: Knæskallen kan manuelt forskydes, men springer selv tilbage i normal position når trykket slippes.

 

Grad 2: Knæskallen kan forskydes manuelt, eller forskydes spontant, når leddet bøjes. Knæskallen forbliver at være forskudt indtil den manuelt sættes på plads, eller hunden selv får strakt benet ud og knæskallen sætter sig på plads.

 

Grad 3: Knæskallen er forskudt hele tiden, men kan manuelt sættes på plads når leddet er udstrakt. Ved bøjning og strækning af leddet forskydes knæskallen.

 

Grad 4: Knæskallen er permanent forskudt og kan ikke sættes på plads manuelt. I disse tilfælde er fordybningen i lårknoglen enten for flad eller mangler helt.

 

Patella luxation kan i de fleste tilfælde behandles – dog gælder det at jo hurtigere en diagnose stilles og en hund behandles jo bedre er chancerne for hunden for at få et ”normalt” liv.  Behandlingen er en operation – kort fortalt laves fordybningen i lårknoglen dybere og knæskallen justeres ind i denne. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at bruge små søm og metalskruer for at stabilisere leddets struktur.